
Lektion 27:
Ingen tilbagevenden
Da en faldskærmsudspringer træder hen til kanten af flydøren og springer væk fra flyet, ved hun, at der ikke er nogen vej tilbage. Hun er gået for langt, og hvis hun skulle glemme at spænde sin faldskærm på, kan intet redde hende, og hun vil helt sikkert styrte mod en skræmmende død. Sikke en tragedie! Men der er noget endnu værre, der kan ske for et menneske. Det er faktisk langt værre at komme til det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage i sit forhold til Gud. Alligevel nærmer millioner sig dette punkt og aner det ikke! Er det muligt, at du er en af dem? Hvad er den forfærdelige synd, der kan føre til en sådan skæbne? Hvorfor kan Gud ikke tilgive det? For et klart og indtrængende svar – som også er fuld af håb – så brug blot et par minutter på at læse denne fascinerende studievejledning.

1. Hvilken synd kan Gud ikke tilgive?
"Enhver synd og blasfemi skal tilgives mennesker, men blasfemi mod Ånden skal ikke tilgives mennesker" (Mattæus 12:31).
Svar: Den synd, Gud ikke kan tilgive, er "blasfemi mod Ånden". Men hvad er "blasfemi mod Ånden"? Folk har mange forskellige opfattelser af denne synd. Nogle mener, det er mord; nogle at forbande Helligånden; nogle at begå selvmord; nogle at dræbe et ufødt barn; nogle at fornægte Kristus; nogle at en afskyelig, ond handling; og andre at tilbede en falsk gud. Det næste spørgsmål vil kaste lys over denne afgørende sag.
2. Hvad siger Bibelen om synd og blasfemi?
"Enhver synd og blasfemi skal tilgives mennesker" (Mattæus 12:31).
Svar: Bibelen siger, at alle former for synd og blasfemi vil blive tilgivet. Så ingen af de synder, der er nævnt i spørgsmål 1, er den synd, Gud ikke kan tilgive. Ingen handling af nogen art er den utilgivelige synd. Det lyder måske modstridende, men begge følgende udsagn er sande:
A. Enhver form for synd og blasfemi vil blive tilgivet.
B. Blasfemi eller synd mod Helligånden vil ikke blive tilgivet.
Jesus kom med begge udtalelser
Jesus fremsatte begge udsagn i Matthæus 12:31, så der er ingen fejl her. For at harmonisere udsagnene må vi opdage Helligåndens gerning.


3. Hvad er Helligåndens værk?
"Han [Helligånden] skal overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. ... Han skal lede jer til hele sandheden" (Johannes 16:8, 13).
Svar: Helligåndens gerning er at overbevise os om synd og lede os til hele sandheden. Helligånden er Guds redskab til omvendelse. Uden Helligånden føler ingen sorg over synd, og ingen bliver nogensinde omvendt.
4. Hvad skal vi gøre for at blive tilgivet, når Helligånden overbeviser os om synd?
"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed" (1 Johannes 1:9).
Svar: Når Helligånden overbeviser os om synd, skal vi bekende vores synder for at blive tilgivet. Når vi bekender dem, tilgiver Gud ikke blot, men renser os også fra al uretfærdighed. Gud venter og er klar til at tilgive dig for enhver synd, du måtte begå (Salme 86:5), men kun hvis du bekender og forsager den.


5. Hvad sker der, hvis vi ikke bekender vores synder, når Helligånden overbeviser os?
"Den, der skjuler sine synder, har ikke fremgang, men den, der bekender dem og svigter dem, finder barmhjertighed" (Ordsprogene 28:13).
Svar: Hvis vi ikke bekender vores synder, kan Jesus ikke tilgive os. Derfor er enhver synd, vi ikke bekender, utilgivelig, før vi bekender den, fordi tilgivelse altid følger efter bekendelse. Den går aldrig forud for den.
Frygtelig fare ved at modstå Helligånden
At modstå Helligånden er frygtelig farligt, fordi det så let fører til fuldstændig afvisning af Helligånden, hvilket er den synd, Gud aldrig kan tilgive. Det er at passere point-of-no-go. Da Helligånden er det eneste redskab, der er givet til at bringe os til overbevisning, er vores sag håbløs, hvis vi permanent afviser Ham. Dette emne er så vigtigt, at Gud illustrerer og forklarer det på mange forskellige måder i Skriften. Vær opmærksom på disse forskellige forklaringer, når du fortsætter med at udforske denne studievejledning.
6. Når Helligånden overbeviser os om synd eller leder os til en ny sandhed, hvornår bør vi handle?
Svar: Bibelen siger:
A. "Jeg skyndte mig og tøvede ikke med at holde dine befalinger" (Salme 119:60).
B. "Se, nu er det den velbehagelige tid; se, nu er det frelsens dag" (2 Korintherbrev 6:2).
C. "Hvorfor venter du? Stå op, lad dig døbe og afvaske dine synder, idet du påkalder Herrens navn" (ApG 22:16).
Bibelen siger gentagne gange, at når vi bliver overbevist om synd, skal vi bekende det med det samme. Og når vi lærer en ny sandhed at kende, skal vi acceptere den uden tøven.


7. Hvilken højtidelig advarsel giver Gud om sin Hellige Ånds bønfaldelse?
"Min Ånd skal ikke evigt stræbe med mennesket" (1. Mosebog 6:3).
Svar: Gud advarer højtideligt om, at Helligånden ikke i det uendelige fortsætter med at bønfalde en person om at vende sig fra synd og adlyde Gud.
8. Hvornår holder Helligånden op med at trygle en person?
"Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi ... de hører, men hører ikke" (Mattæus 13:13).
Svar: Helligånden holder op med at tale til en person, når vedkommende bliver døv for Hans stemme. Bibelen beskriver det som at høre, men ikke høre. Der er ingen mening i at stille vækkeuret i en døv persons værelse. Han vil ikke høre det. Ligeledes kan en person betinge sig selv til ikke at høre et vækkeur ringe ved gentagne gange at slukke det og ikke stå op. Dagen kommer endelig, hvor vækkeuret ringer, og han ikke hører det.
Sluk ikke for Helligånden
Sådan er det også med Helligånden. Hvis vi bliver ved med at lukke ham af, vil han en dag tale til os, og vi vil ikke høre ham. Når den dag kommer, vender Ånden sig desværre væk fra os, fordi vi er blevet døve for hans bønner. Vi har passeret det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.


9. Gud bringer lys (Johannes 1:9) og overbevisning (Johannes 16:8) til ethvert menneske gennem sin Hellige Ånd. Hvad skal vi gøre, når vi modtager dette lys fra Helligånden?
"Retfærdiges sti er som solens strålende stråler, der stråler klarere og klarere indtil den høje dag. De ugudeliges vej er som mørke." (Ordsprogene 4:18, 19)
"Vandr, mens I har lyset, for at mørket ikke skal overmande jer" (Johannes 12:35).
Svar: Bibelens regel er, at når Helligånden bringer os nyt lys eller overbevisning om synd, skal vi handle med det samme – adlyde uden tøven. Hvis vi adlyder og vandrer i lyset, som vi modtager det, vil Gud fortsætte med at give os lys. Hvis vi nægter, vil selv det lys, vi har, gå ud, og vi vil blive efterladt i mørke. Mørket, der kommer af en vedvarende og endelig afvisning af at følge lyset, er resultatet af at afvise Ånden, og det efterlader os uden håb.
10. Kan nogen synd blive til synd mod Helligånden?
Svar: Ja. Hvis vi standhaftigt nægter at bekende og forsage enhver synd, vil vi til sidst blive døve for Helligåndens bøn og dermed passere det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Følgende er et par eksempler fra Bibelen:
A. Judas' utilgivelige synd var begær (Johannes 12:6). Hvorfor? Var det fordi Gud ikke kunne tilgive den? Nej! Den blev kun utilgivelig, fordi Judas nægtede at lytte til Helligånden og bekende og forsage sin synd begær. Til sidst blev han døv for Åndens stemme.
B. Lucifers utilgivelige synder var stolthed og selvophøjelse (Esajas 14:12-14). Selvom Gud kan tilgive disse synder, nægtede Lucifer at lytte, indtil han ikke længere kunne høre Åndens stemme.
C. Farisæernes utilgivelige synd var deres afvisning af at acceptere Jesus som Messias (Markus 3:22-30). De blev gentagne gange overbevist med inderlig overbevisning om, at Jesus var Messias - den levende Guds søn. Men de forhærdede deres hjerter og nægtede stædigt at acceptere ham som frelser og Herre. Til sidst blev de døve for Åndens stemme. Så en dag, efter et vidunderligt mirakel begået af Jesus, fortalte farisæerne mængden, at Jesus havde modtaget sin kraft fra djævelen. Kristus fortalte dem straks, at det at tilskrive djævelen sin mirakelkraft indikerede, at de havde passeret det punkt, hvor der ikke var nogen vej tilbage, og havde bespottet Helligånden. Gud kunne have tilgivet dem, og ville med glæde have tilgivet dem. Men de nægtede, indtil de var stendøve for Helligånden og ikke længere kunne nås.
Jeg kan ikke vælge konsekvenserne
Når Ånden appellerer, kan vi vælge at reagere eller afvise, men vi kan ikke vælge konsekvenserne. De er fastlagte. Hvis vi konsekvent reagerer, vil vi blive som Jesus. Helligånden vil besegle eller mærke os i panden som et Guds barn (Åbenbaringen 7:2, 3) og dermed sikre os en plads i Guds himmelske rige. Men hvis vi vedvarende nægter at reagere, vil vi bedrøve Helligånden – og Han vil forlade os for evigt og besegle vores undergang.

11. Hvilken forpint bøn bad kong David efter at have begået en frygtelig dobbeltsynd i form af utroskab og mord?
“"Tag ikke din Hellige Ånd fra mig" (Salme 51:11).
Svar: Han tryglede Gud om ikke at tage Helligånden fra ham. Hvorfor? Fordi David vidste, at hvis Helligånden forlod ham, var han dømt fra det øjeblik. Han vidste, at kun Helligånden kunne lede ham til omvendelse og genoprettelse, og han bævede ved tanken om at blive døv for Hans stemme. Bibelen fortæller os et andet sted, at Gud til sidst lod Efraim være alene, fordi han var knyttet til sine afguder (Hoseas 4:17) og ikke ville lytte til Ånden. Han var blevet åndeligt døv. Det mest tragiske, der kan ske for et menneske, er, at Gud er nødt til at vende sig bort og lade ham være i fred. Lad det ikke ske for dig!


12. Hvilken alvorlig befaling gav apostelen Paulus til kirken i Thessalonika?
"Sluk ikke Ånden" (1 Thessalonikerbrev 5:19).
Svar: Helligåndens bøn er som en ild, der brænder i en persons sind og hjerte. Synd har samme effekt på Helligånden, som vand har på ild. Når vi ignorerer Helligånden og fortsætter i synd, hælder vi vand på Helligåndens ild. Paulus' vægtige ord til thessalonikerne gælder også for os i dag. Sluk ikke Helligåndens ild ved gentagne gange at nægte at lytte til Åndens røst. Hvis ilden går ud, har vi passeret det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage!
Enhver synd kan slukke ilden
Enhver ubekendt eller uforsagt synd kan i sidste ende slukke Helligåndens ild. Det kunne være at nægte at holde Guds syvendedagssabbat. Det kunne være brug af alkohol. Det kunne være at undlade at tilgive en, der har forrådt eller på anden måde såret dig. Det kunne være umoral. Det kunne være at holde Guds tiende. At nægte at adlyde Helligåndens stemme på noget område hælder vand over Helligåndens ild. Sluk ikke ilden. Ingen større tragedie kunne finde sted.
13. Hvilken anden chokerende udtalelse kom Paulus med til de troende i Thessalonika?
"Med al slags uretfærdigt bedrag blandt dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst. Og derfor vil Gud sende dem stærk vildfarelse, så de skal tro på løgnen, for at alle de skal blive fordømt, som ikke troede sandheden, men havde behag i uretfærdigheden" (2 Thessalonikerbrev 2:10-12).
Svar: Hvilke kraftfulde, chokerende ord! Gud siger, at de, der nægter at modtage sandheden og overbevisningen, som Helligånden bringer, vil – efter at Ånden har forladt dem – modtage en stærk vildfarelse til at tro, at vildfarelse er sandhed. En tanke, der giver anledning til bekymring.


14. Hvilken oplevelse vil de, der har fået disse stærke vrangforestillinger, stå over for i dommen?
"Mange skal sige til mig på den dag: 'Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, uddrevet dæmoner i dit navn og gjort mange undere i dit navn?' Og da vil jeg sige til dem: 'Jeg har aldrig kendt jer; gå bort fra mig, I som øver lovløshed!'" (Mattæus 7:22, 23).
Svar: De, der råber "Herre, Herre", vil blive chokerede over, at de er udelukket. De vil være sikre på, at de blev frelst. Jesus vil så uden tvivl minde dem om det afgørende tidspunkt i deres liv, hvor Helligånden bragte ny sandhed og overbevisning. Det var krystalklart, at det var sandheden. Det holdt dem vågne om natten, mens de kæmpede med en beslutning. Hvor deres hjerter brændte i dem! Til sidst sagde de: "Nej!" De nægtede at lytte yderligere til Helligånden. Så kom en stærk vrangforestilling, der fik dem til at føle sig frelst, da de var fortabte. Findes der nogen større tragedie?
15. Hvilke særlige advarselsord giver Jesus for at hjælpe os med at undgå at tro, at vi er frelst, når vi i virkeligheden er fortabte?
"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre', skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske Faders vilje." (Mattæus 7:21)
Svar: Jesus advarede højtideligt om, at ikke alle, der har følelsen af vished, vil komme ind i hans rige, men kun de, der gør hans vilje. Vi ønsker alle vished om frelse – og Gud ønsker at frelse os! Der er dog en falsk vished, der fejer hen over kristenheden i dag, som lover mennesker frelse, mens de fortsætter med at leve i synd og ikke viser nogen forandring i deres liv overhovedet.
Jesus renser luften
Jesus sagde, at sand vished er for dem, der gør hans Faders vilje. Når vi accepterer Jesus som Herre og Hersker over vores liv, vil vores livsstil ændre sig. Vi vil blive en helt ny skabning (2 Korintherbrev 5:17). Vi vil med glæde holde hans bud (Johannes 14:15), gøre hans vilje og med glæde følge, hvor han leder os (1 Peter 2:21). Hans fantastiske opstandelseskraft (Filipperbrevet 3:10) forvandler os til hans billede (2 Korintherbrev 3:18). Hans herlige fred oversvømmer vores liv (Johannes 14:27). Med Jesus boende i os ved sin Ånd (Efeserbrevet 3:16, 17) "formå vi alt" (Filipperbrevet 4:13), og "intet vil være umuligt" (Mattæusbrevet 17:20).
Fabelagtig sand forsikring versus falsk forsikring
Når vi følger Frelserens vej, lover han, at ingen kan rive os ud af hans hånd (Johannes 10:28), og at en livets krone venter os (Åbenbaringen 2:10). Hvilken fantastisk, herlig og ægte tryghed Jesus giver sine disciple! Forsikringer lovet under alle andre forhold er falske. Det vil føre folk til himlens domstol, hvor de føler sig sikre på, at de er frelst, når de i virkeligheden er fortabte (Ordsprogene 16:25).


16. Hvad er Guds velsignede løfte til sine trofaste efterfølgere, der kroner ham til Herre over deres liv?
"Han, som har begyndt et godt værk i jer, vil fuldføre det indtil Jesu Kristi dag. ... For det er Gud, som virker i jer både at ville og at virke, så han finder sin vilje." (Filipperbrevet 1:6; 2:13).
Svar: Gud ske lovet! De, der gør Jesus til Herre og Hersker i deres liv, får løfte om Jesu mirakler, der vil føre dem sikkert frem til Hans evige rige. Intet kunne være bedre end det!
17. Hvilket yderligere herligt løfte giver Jesus os alle?
"Se, jeg står ved døren og banker. Hvis nogen hører min røst og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham, og han med mig" (Åbenbaringen 3:20).
Svar: Jesus lover at komme ind i vores liv, når vi åbner døren for Ham. Det er Jesus, der banker på dit hjertes dør gennem sin Hellige Ånd. Han – kongernes Konge og verdens Frelser – kommer til dig for regelmæssige, kærlige besøg og venlig, omsorgsfuld vejledning og råd. Hvilken tåbelighed, at vi nogensinde skulle være for travle eller for uinteresserede til at danne et varmt, kærligt og varigt venskab med Jesus. Jesu nære venner vil ikke være i fare for at blive afvist på dommedag. Jesus vil personligt byde dem velkommen ind i sit rige (Mattæus 25:34).


18. Vil du nu beslutte dig for altid at åbne døren, når Jesus banker på dit hjerte, og være villig til at følge, hvor Han leder dig hen?
Et afskedsord
Dette er den sidste studievejledning i vores serie på 27. Vores kærlige ønske er, at du er blevet ført ind i Jesu nærvær og har oplevet et fantastisk nyt forhold til Ham. Vi håber, at du vil vandre tættere på Mesteren hver dag og snart vil slutte dig til den glædelige gruppe, som vil blive forvandlet til Hans rige ved Hans åbenbaring. Hvis vi ikke mødes på denne jord, så lad os blive enige om at mødes i skyerne på den store dag.
Ring eller skriv venligst, hvis vi kan hjælpe dig yderligere på din rejse mod himlen.
Svar:
Tankespørgsmål
1. Bibelen siger, at Gud forhærdede Faraos hjerte (2. Mosebog 9:12). Det virker ikke retfærdigt. Hvad betyder det?
Helligånden bønfalder alle mennesker, ligesom solen skinner på alle og alle (Johannes 1:9). Den samme sol, der hærder ler, smelter også voks. Helligånden har en forskellig effekt på vores hjerter afhængigt af, hvordan vi forholder os til hans bønner. Hvis vi reagerer, vil vores hjerter blive blødgjort, og vi vil blive fuldstændig forandret (1 Samuel 10:6). Hvis vi modsætter os, vil vores hjerter blive forhærdede (Zakarias 7:12).
Faraos svar
Farao forhærdede faktisk sit eget hjerte ved at modstå Helligånden (2 Mosebog 8:15, 32; 9:34). Men Bibelen taler også om, at Gud forhærdede hans hjerte, fordi Guds Hellige Ånd blev ved med at trygle Farao. Da Farao blev ved med at modsætte sig, forhærdede hans hjerte sig, som solen hærder ler. Hvis Farao havde lyttet, ville hans hjerte være blevet blødt, som solen blødgør voks.
Judas og Peter
Kristi disciple, Judas og Peter, demonstrerede det samme princip. Begge havde syndet alvorligt. Den ene forrådte, og den anden fornægtede Jesus. Hvad er værst? Hvem kan vide det? Den samme Hellige Ånd tryglede begge. Judas styrkede sig, og hans hjerte blev som sten. Peter, derimod, var modtagelig for Ånden, og hans hjerte smeltede. Han var oprigtigt angerfuld og blev senere en af de store prædikanter i den tidlige kirke. Læs Zakarias 7:12, 13 for Guds alvorlige advarsel om at forhærde vores hjerter mod at høre og adlyde hans Ånds bønner.
2. Er det sikkert at bede om tegn fra Herren, før man vælger lydighed?
I Det Nye Testamente talte Jesus imod at bede om tegn og sagde: "En ond og utro slægt søger tegn" (Mattæus 12:39). Han underviste i sandhed og understøttede den ud fra Det Gamle Testamente, som var de Skrifter, der var tilgængelige på det tidspunkt. De forstod alt for godt, hvad han sagde. De så også hans mirakler, men de afviste ham stadig. Senere sagde han: "Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen opstår fra de døde" (Lukas 16:31). Bibelen fortæller os, at vi skal prøve alt ved hjælp af Skriften (Esajas 8:19, 20). Hvis vi forpligter os til at gøre Jesu vilje og følge, hvor han leder os, lover han, at han vil hjælpe os med at skelne sandhed fra vildfarelse (Johannes 7:17).
3. Er der nogensinde et tidspunkt, hvor bøn ikke er nyttig?
Ja. Hvis en person bevidst er ulydig mod Gud (Salme 66:18) og alligevel beder Gud om at velsigne ham, selvom han ikke har planer om at ændre sig, er den persons bøn ikke blot værdiløs, men Gud siger, at den er en vederstyggelighed (Ordsprogene 28:9).
4. Jeg er bekymret for, at jeg måske har afvist Helligånden og ikke kan blive tilgivet. Kan du hjælpe mig?
Du har ikke afvist Helligånden. Du kan vide det, fordi du føler dig bekymret eller overbevist. Det er kun Helligånden, der bringer dig bekymring og overbevisning (Johannes 16:8-13). Hvis Helligånden havde forladt dig, ville der ikke være nogen bekymring eller overbevisning i dit hjerte. Fryd dig og pris Gud! Giv ham dit liv nu! Og følg og adlyd ham bønsomt i de kommende dage. Han vil give dig sejr (1 Korintherbrev 15:57), støtte dig (Filipperne 2:13) og bevare dig indtil sin genkomst (Filipperne 1:6).
5. Hvad menes der i lignelsen om sædemanden (Lukas 8:5-15) med sæden, der faldt ved vejkanten og blev spist af fugle?
Bibelen siger: "Sæden er Guds ord. Dem, der står ved vejen, er dem, der hører det; så kommer Djævelen og tager ordet væk fra deres hjerter, for at de ikke skal tro og blive frelst" (Lukas 8:11, 12). Jesus påpegede, at når vi forstår, hvad Helligånden beder os om at gøre med hensyn til nyt lys fra Skriften, skal vi handle på det. Ellers har djævelen mulighed for at fjerne den sandhed fra vores sind.
6. Hvordan kan Herren sige, at han aldrig kendte dig, til de mennesker, han henvendte sig til i Matthæus 7:21-23? Jeg troede, at Gud kendte alle og alt!
Gud henviser her til at kende nogen som en personlig ven. Vi lærer ham at kende som en ven, når vi kommunikerer med ham dagligt gennem bøn og bibelstudium, følger ham og frit deler vores glæder og sorger med ham, som med en jordisk ven. Jesus sagde: "I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg befaler jer" (Johannes 15:14). De mennesker, der tales til i Matthæus kapitel 7, vil have afvist hans Hellige Ånd. De vil have omfavnet frelse i synd eller frelse ved gerninger - ingen af delene behøver Jesus. De er et selvskabt folk, der ikke tager sig tid til at lære Frelseren at kende. Derfor forklarede han, at han ikke ville have været i stand til virkelig at lære dem at kende eller kende dem som sine personlige venner.
7. Kan du forklare Efeserbrevet 4:30?
Verset siger: "Gør ikke Guds Helligånd bedrøvet, ved hvem I blev beseglet til forløsningens dag." Paulus antyder her, at Helligånden er et personligt væsen, fordi kun personer kan blive bedrøvet. Endnu vigtigere er det, at han bekræfter, at Kristi Helligånd kan blive bedrøvet væk ved min afvisning af hans kærlige appeller. Ligesom et kurtiseringsforhold kan afsluttes for evigt ved den ene parts gentagne afvisning af den andens bejlen, kan vores forhold til Helligånden afsluttes permanent ved vores vedvarende afvisning af at reagere på hans kærlige appeller.



