Lektion 17:
Gud tegnede planerne
Du ved sikkert, at Gud gav Moses de ti bud på toppen af Sinaibjerget. Men vidste du også, at Herren samtidig gav Moses tegninger til en af de mest mystiske bygningsværker, der nogensinde er bygget? Den kaldes helligdommen, et unikt tempel, der repræsenterede Guds bolig blandt sit folk. Dens overordnede design og tjenester viste denne nation af frigivne slaver et tredimensionelt panorama af frelsesplanen. Et omhyggeligt kig på helligdommens hemmeligheder vil styrke og forbedre din forståelse af, hvordan Jesus frelser de fortabte og leder kirken. Helligdommen er også en nøgle til at forstå flere fantastiske profetier. Et spændende eventyr venter dig, når denne studievejledning udforsker helligdommen og dens skjulte betydninger!
1. Hvad bad Gud Moses om at bygge?
"De skal bygge mig en helligdom, så jeg kan bo iblandt dem" (2 Mos 25:8).
Svar: Herren sagde til Moses, at han skulle bygge en helligdom – en særlig bygning, der skulle tjene som et boligsted for himmelens Gud.
En kort beskrivelse af helligdommen
Det oprindelige helligdom var en elegant teltlignende struktur (4,5 x 13,5 meter – baseret på en 45-tommer alen), hvor Guds nærvær boede, og særlige tjenester blev udført. Væggene var lavet af opretstående træbrædder sat i sølvfatninger og overtrukket med guld (2 Mos 26:15-19, 29). Taget var lavet af fire beklædninger: linned, gedehår, vædderskind og grævlingeskind (2 Mos 26:1, 7-14). Det havde to rum: Det Hellige og Det Allerhelligste. Et tykt, tungt forhæng adskilte rummene. Forgården – området omkring helligdommen – var 21,5 x 45,5 meter (2 Mos 27:18). Den var indhegnet med fint linnedklæde støttet af 60 messingsøjler (2 Mos 27:9-16).
2. Hvad forventede Gud, at hans folk skulle lære fra helligdommen?
"Din vej, o Gud, er i helligdommen; hvem er en Gud så stor som vores Gud?" (Salme 77:13).
Svar: Guds vej, frelsesplanen, åbenbares i den jordiske helligdom. Bibelen lærer os, at alt i helligdommen – boligen, møblerne og gudstjenesterne – er symboler på noget, Jesus gjorde for at frelse os. Det betyder, at vi fuldt ud kan forstå frelsesplanen, når vi fuldt ud forstår symbolikken forbundet med helligdommen. Derfor kan vigtigheden af denne studievejledning ikke overvurderes.
3. Fra hvilken kilde fik Moses tegningerne til helligdommen? Hvad var bygningen en kopi af?
Hovedpointen i det, vi siger, er, at vi har en ypperstepræst, som sidder ved højre side af Majestætens trone i himlene, en tjener for helligdommen og for det sande telt, som Herren har rejst, og ikke et menneske. … Der er præster … som tjener som et billede og en skygge af de himmelske ting, sådan som Moses fik guddommeligt besked på, da han skulle til at bygge teltboligen. For han sagde: ‘Se til, at du gør alt efter det mønster, der blev vist dig på bjerget’ (Hebræerbrevet 8:1, 2, 4, 5).
Svar: Gud selv gav Moses helligdommens byggespecifikationer. Bygningen var en kopi af den oprindelige helligdom i himlen.
4. Hvilke møbler var der i gården?
Svar:
Svar A. Brændofferalteret, hvor dyr blev ofret, var placeret lige inden for dets indgang (2. Mosebog 27:1-8). Dette alter repræsenterer Kristi kors. Dyret repræsenterer Jesus, det ultimative offer (Johannes 1:29).
Svar B. Bækkenet, der var placeret mellem alteret og indgangen til helligdommen, var et stort håndvaskekar lavet af messing. Her vaskede præsterne deres hænder og fødder, før de ofrede et offer eller gik ind i helligdommen (2. Mosebog 30:17-21; 38:8). Vandet repræsenterer renselse fra synd og den nye fødsel (Titus 3:5).
5. Hvilke møbler var der i det hellige sted?
Svar:
A. Skuebrødsbordet (2. Mosebog 25:23-30) repræsenterer Jesus, det levende brød (Johannes 6:51).
B. Den syvarmede lysestage (2. Mosebog 25:31-40) repræsenterer også Jesus, verdens lys (Johannes 9:5; 1:9). Olien repræsenterer Helligånden (Zakarias 4:1-6; Åbenbaringen 4:5).
C. Røgelsesalteret (2. Mosebog 30:7, 8) repræsenterer Guds folks bønner (Åbenbaringen 5:8).
6. Hvilke møbler var i det Allerhelligste?
Svar: Pagtens Ark, det eneste møbel i Det Allerhelligste (2. Mosebog 25:10-22), var en kiste af akacietræ belagt med guld. Oven på kisten var der placeret to engle lavet af massivt guld. Mellem disse to engle var nådestolen (2. Mosebog 25:17-22), hvor Guds nærvær boede. Dette symboliserede Guds trone i himlen, som ligeledes er placeret mellem to engle (Salme 80:1).
7. Hvad var der inde i arken?
Svar: De Ti Bud, som Gud skrev på stentavler, og som hans folk altid vil adlyde (Åbenbaringen 14:12), var inde i arken (5 Mosebog 10:4, 5). Men nådestolen var over dem, hvilket betyder, at så længe Guds folk bekendte og forsagde synd (Ordsprogene 28:13), ville de blive vist barmhjertighed gennem det blod, der blev stænket på nådestolen af præsten (3 Mosebog 16:15, 16). Dyrets blod repræsenterede Jesu blod, der ville blive udgydt for at bringe os tilgivelse for synd (Mattæus 26:28; Hebræerne 9:22).
8. Hvorfor skulle dyr ofres i forbindelse med gudstjenesterne?
"Efter loven bliver næsten alt renset med blod, og uden blodsudgydelse sker der ingen forladelse" (Hebræerbrevet 9:22). "Dette er mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse" (Mattæus 26:28).
Svar: Dyreofringen var nødvendig for at hjælpe folk med at forstå, at uden udgydelsen af Jesu blod kunne deres synder aldrig tilgives. Den grimme, chokerende sandhed er, at lønnen for synd er evig død (Romerne 6:23). Da vi alle har syndet, har vi alle fortjent døden. Da Adam og Eva syndede, ville de være døde med det samme, hvis ikke det var for Jesus, som trådte frem og tilbød at give sit perfekte liv som et offer for at betale dødsstraffen for alle mennesker (Johannes 3:16; Åbenbaringen 13:8). Efter synden krævede Gud, at synderen bragte et dyreoffer (1. Mosebog 4:3-7). Synderen skulle dræbe dyret med sin egen hånd (3. Mosebog 1:4, 5). Det var blodigt og chokerende, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på synderen med den højtidelige virkelighed af syndens forfærdelige konsekvenser (evig død) og det desperate behov for en frelser og stedfortræder. Uden en frelser har ingen noget håb om frelse. Offersystemet lærte, gennem symbolet på det slagtede dyr, at Gud ville give sin egen søn for at dø for deres synder (1 Korintherbrev 15:3). Jesus ville ikke blot blive deres frelser, men også deres stedfortræder (Hebræerne 9:28). Da Johannes Døberen mødte Jesus, sagde han: "Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd" (Johannes 1:29). I Det Gamle Testamente så folk frem til korset for at få frelse. Vi ser tilbage til Golgata for at få frelse. Der er ingen anden kilde til frelse (ApG 4:12).
9. Hvordan blev dyr ofret i forbindelse med helligdomstjenesten, og hvad var betydningen?
Han skal lægge sin hånd på brændofferets hoved, og det vil blive hans velbehag og skaffe ham soning. … Han skal slagte det på nordsiden af alteret (3 Mos 1:4, 11).
Svar: Da en synder bragte et offerdyr til døren til gården, rakte en præst ham en kniv og et bækken. Synderen lagde sine hænder på dyrets hoved og bekendte sine synder. Dette symboliserede overførslen af synd fra synderen til dyret. På det tidspunkt blev synderen betragtet som uskyldig, og dyret som skyldigt. Da dyret nu symbolsk var skyldigt, skulle det betale syndens løn - døden. Ved at slagte dyret med sin egen hånd blev synderen således grafisk lært, at synd forårsagede det uskyldige dyrs død, og at hans synd ville forårsage den uskyldige Messias' død.
10. Hvad gjorde præsten med blodet, når et offerdyr blev ofret for hele menigheden? Hvad symboliserer dette?
"Den salvede præst skal bringe noget af tyrens blod til åbenbaringsteltet. Derefter skal præsten dyppe sin finger i blodet og stænke det syv gange for Herrens ansigt, foran forhænget." (3 Mos 4:16, 17).
Svar: Når der blev ofret et offer for hele menighedens synder, blev blodet taget af præsten, som repræsenterede Jesus (Hebræerne 3:1), ind i helligdommen og stænket foran forhænget, der adskilte de to rum. Guds nærvær boede på den anden side af forhænget. Således blev folkets synder fjernet og symbolsk overført til helligdommen. Denne præstens blodstjeneste varslede Jesu nuværende tjeneste for os i himlen. Efter at Jesus døde på korset som et offer for synd, opstod han og gik til himlen som vores præst for at tjene sit blod i den himmelske helligdom (Hebræerne 9:11, 12). Blodet, der tjenes af den jordiske præst, repræsenterer Jesus, der anvender sit blod på vores synder i helligdommen ovenover, hvilket viser, at de bliver tilgivet, når vi bekender dem i hans navn (1 Johannes 1:9).
Som vores offer bringer Jesus os et fuldstændig forvandlet liv med alle synder tilgivet.
11. Baseret på helligdomstjenesten, i hvilke to hovedfunktioner tjener Jesus sit folk? Hvilke fantastiske fordele modtager vi fra hans kærlige tjeneste?
Kristus, vort påskelam, blev ofret for os (1 Korintherbrev 5:7). Da vi da har en stor ypperstepræst, som er gået gennem himlene, Jesus, Guds søn, lad os da holde fast ved vores bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore svagheder, men som er blevet fristet i alle punkter ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor frimodigt træde frem for nådens trone, for at vi kan finde barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid (Hebræerne 4:14-16).
Svar: Jesus tjener som offer for vores synder og som vores himmelske ypperstepræst. Jesu død som vores offerlam og stedfortræder, og hans fortsatte, kraftfulde tjeneste som vores himmelske præst, udretter to utrolige mirakler for os:
A. En fuldstændig livsforandring kaldet den nye fødsel, hvor alle fortidens synder er tilgivet (Johannes 3:3-6; Romerbrevet 3:25).
B. Kraft til at leve ret i nutiden og fremtiden (Titus 2:14; Filipperbrevet 2:13).
Disse to mirakler gør en person retfærdig, hvilket betyder, at der eksisterer et retfærdigt forhold mellem personen og Gud. Der er ingen mulig måde for en person at blive retfærdig gennem gerninger (sin egen indsats), fordi retfærdighed kræver mirakler, som kun Jesus kan udføre (ApG 4:12). En person bliver retfærdig ved at stole på, at Frelseren vil gøre for ham, hvad han ikke selv kan gøre. Det er dette, der menes med det bibelske udtryk "retfærdighed af tro". Vi beder Jesus om at blive hersker over vores liv og stoler på, at han vil udføre de nødvendige mirakler, når vi samarbejder fuldt ud med ham. Denne retfærdighed, som mirakuløst opnås for os og i os af Kristus, er den eneste sande retfærdighed, der findes. Enhver anden form er en forfalskning.
12. Hvilke seks løfter giver Bibelen om den retfærdighed, der tilbydes os gennem Jesus?
Svar: A. Han vil dække over vores tidligere synder og regne os for skyldfri (Esajas 44:22; 1 Johannes 1:9).
B. Vi blev skabt i Guds billede i begyndelsen (1. Mosebog 1:26, 27). Jesus lover at genoprette os i Guds billede (Romerne 8:29).
C. Jesus giver os ønsket om at leve retfærdigt og giver os derefter sin kraft til rent faktisk at opnå det (Filipperbrevet 2:13).
D. Jesus vil ved sin mirakuløse kraft få os til med glæde kun at gøre de ting, der behager Gud (Hebræerne 13:20, 21; Johannes 15:11).
E. Han fjerner dødsdommen fra os ved at give os æren for sit syndfrie liv og sonende død (2 Korintherbrev 5:21).
F. Jesus påtager sig ansvaret for at holde os trofaste, indtil han vender tilbage for at tage os med til himlen (Filipperbrevet 1:6; Judas 1:24).
Jesus er klar til at opfylde alle disse herlige løfter i dit liv! Er du klar?
13. Har en person overhovedet nogen rolle at spille i at blive retfærdig ved tro?
"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre', skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske Faders vilje." (Mattæus 7:21)
Svar: Ja. Jesus sagde, at vi skal gøre hans Faders vilje. I Det Gamle Testamentes tid blev en person, der virkelig var blevet omvendt, ved med at bringe lam at ofre, hvilket viste sin sorg over synd og sit helhjertede ønske om at lade Herren lede sit liv. I dag, selvom vi ikke kan udføre de mirakler, der er nødvendige for at blive retfærdige, må vi dagligt genovergive os til Jesus (1 Korintherbrev 15:31) og invitere ham til at lede vores liv, så disse mirakler kan finde sted. Vi skal være villige til at være lydige og følge, hvor Jesus leder (Johannes 12:26; Esajas 1:18-20). Vores syndige natur får os til at ville have vores egen vilje (Esajas 53:6) og dermed til at gøre oprør mod Herren, ligesom Satan gjorde i begyndelsen (Esajas 14:12-14). At tillade Jesus at styre vores liv er nogle gange lige så svært som at få et øje revet ud eller en arm revet af (Mattæus 5:29, 30), fordi synd er vanedannende og kun kan overvindes ved Guds mirakuløse kraft (Markus 10:27). Mange tror, at Jesus vil tage alle, der blot bekender sig til frelse, med til himlen, uanset deres opførsel. Men det er ikke tilfældet. Det er et bedrag. En kristen skal følge Jesu eksempel (1 Peter 2:21). Jesu kraftfulde blod kan opnå dette for os (Hebræerne 13:12), men kun hvis vi giver Jesus fuld kontrol over vores liv og følger, hvor han leder os – selv når vejen nogle gange kan være ujævn (Mattæus 7:13, 14, 21).
14. Hvad var forsoningsdagen?
Svar:
Svar A. Én gang om året, på forsoningsdagen, fandt en højtidelig domsdag sted i Israel (3 Mosebog 23:27). Alle skulle bekende enhver synd. De, der nægtede, blev samme dag udstødt for evigt fra Israels lejr (3 Mosebog 23:29).
Svar B. To bukke blev udvalgt: Den ene, Herrens buk, den anden, syndebukken, der repræsenterede Satan (3 Mosebog 16:8). Herrens buk blev slagtet og ofret for folkets synder (3 Mosebog 16:9). Men på denne dag blev blodet bragt ind i det allerhelligste og stænket på og foran nådestolen (3 Mosebog 16:14). Først på denne særlige dommedag gik ypperstepræsten ind i det allerhelligste for at møde Gud ved nådestolen.
Det stænkede blod (som repræsenterede Jesu offer) blev accepteret af Gud, og folkets bekendte synder blev overført fra helligdommen til ypperstepræsten. Han overførte derefter disse bekendte synder til syndebukken, som blev ført ud i ørkenen (3 Mos 16:16, 20-22). På denne måde blev helligdommen renset for folkets synder, som var blevet overført dertil af blodet, der blev stænket foran forhænget, og som havde hobet sig op i et år.
15. Symboliserede eller varslede forsoningsdagen en del af Guds store frelsesplan, ligesom de andre aspekter af den jordiske helligdom og dens tjenester gjorde?
"Det var nødvendigt, at afbildningerne af de himmelske ting skulle renses ved disse, men selve de himmelske ting ved bedre ofre end disse" (Hebræerne 9:23).
Svar: Ja. Den dags gudstjenester pegede på udslettelsen af synd af den virkelige ypperstepræst i den himmelske helligdom. Gennem sit udgydte blod, der blev anvendt på dem, der var skrevet i livets bog, ville Kristus bekræfte sit folks beslutninger om at tjene ham for evigt. Denne særlige dommedag, ligesom Israels Yom Kippur, varslede den endelige forsoning, der skulle ske for planeten Jorden. Fra det årlige symbol på den gamle forsoningsdag er hele menneskeheden forsikret om, at vores trofaste ypperstepræst, Jesus, stadig er mægler i himlen for sit folk og står klar til at udslette synderne hos alle, der udøver tro på hans udgydte blod. Den endelige forsoning fører til den endelige dom, som afgør syndspørgsmålet i hvert enkelt menneskes liv, hvilket resulterer i enten liv eller død.
Betydningsfulde begivenheder
I de næste to studievejledninger vil du opdage, at symbolikken i den jordiske helligdom og især forsoningsdagen varslede skelsættende begivenheder i endetiden, som Gud vil lade ske fra den himmelske helligdom.
Dato for dommen
I den næste studievejledning vil vi undersøge en afgørende bibelprofeti, hvor Gud fastsætter en dato for, hvornår den himmelske dom skal begynde. Spændende!
16. Er du villig til at acceptere sandhed, der måske er ny for dig, sådan som Gud åbenbarer den?
Svar:
Contact
📌Location:
Muskogee, OK USA
📧 Email:
team@bibleprophecymadeeasy.org
